Artikler

Midtals Friskole - et inferno?

Af Frederikke Marie Pedersen og Karl Stollig Hasberg, chefredaktørerne.

 Infernum. Et kaos ord. Ordet betyder helved på latin, men selv om at skolen ligger i Helved, er det, der foregår på skolen bestemt ikke et infernum. I år fylder vores herlige friskole i Helved 35 år.

Skolen er bygget på et grundlag af fællesskab; ingen karakterer og få elever. Denne avis er skrevet i anledning af 200-års jubilæet for undervisningspligten i Danmark. Avisens emne er ”skolen i Helved”.

Det kan godt være lidt irriterende at gå i skole i Helved, når du får spørgsmålet ”hvor går du i skole?”, så får de jo det ærlige svar: ”i Helved”. Men når man så gør det, får man et mærkeligt blik og - de fleste gange - dumme kommentarer som ”det må være varmt”. Man bliver beskyldt for at lyve, men når alt kommer til alt, er det jo faktisk ret sjovt.

En skole som vores er en svær vare at skaffe. Vi har et stort fællesskab, dejlige traditioner og en rig historie. Vi vil sige at, denne skole ikke er et infernum. Den er meget selvstændig og lærer sine elever at være selvstændige.

Det var alt, vi havde at sige, og vi håber, at I vil nyde vores avis.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Af Karl Stolling Hasberg

Skolens træ

Træet er lavet i anledning af skolens 25 års jubilæum - ligesom jubilæumssangen, som er bag i sangbogen i alle skolens sangbøger. Træet er tegnet af en tidligere forælder, som hedder Peter

Nielsen. 

Træet er der noget symbolsk ved. De ting der er i træet repræsenterer et fag. A’et og B’et er faget dansk, noderne og guitaren er musik, og så videre.

Nogle ser det måske som om at der her været nogle skovsvin, andre ser det som natur og undervisning - hånd i hånd. Men man må selv bedømme, hvad der er mest rigtigt.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Folk eller fri

Folkeskole eller friskole - i ordet er der forskel, men er der også det i virkeligheden?

Af Nanna Willemar Svanøe

På folkeskoler tager man sin 9. klasses afgangseksamen på skolen, men på nogle friskoler tager de på efterskole eller på en folkeskole efter 8. klasse, og tager den der. Fx på Midtals Friskole, for den går kun til 8. klasse, og så tager man eksamen et andet sted. Man har heller ikke prøver eller karakterer på Midtals Friskole, og det er der sikkert nogle, der synes er dumt, men det gør, at eleverne ikke føler sig presset over, at nu er der prøve - og hvilke  karakterer får man så?

Friskoler skal »stå mål med«

Friskolerne skal leve op til bestemmelserne i friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskoler »stå mål med undervisning i folkeskolerne«, som betyder, at i undervisningen skal man lære lige så meget som på folkeskoler; bare ikke altid på samme måde. 

Kommunen støtter friskoler med 70%

Hvad er ret og vrang?

I Danmark er der cirka 540 frie grundskoler, hvilket er cirka 15% af alle grundskolerne i Danmark… Det betyder, at mange har konkrete erfaringer med de frie grundskoler og at endnu flere har spredt viden om alternativet til den offentlige skole.

Anderledes

Friskoler er for det meste meget mere kreative, imens folkeskoler er mere stolsiddende. På Midtals Friskole er der fx valgfag én gang om ugen hvis man går i 4.-8. klasse, imens dem i 3. klasse og ned har p-fag, som er nogenlunde det samme som valg-fag. De yngre klasser er mere i naturen, end man er på de fleste folkeskoler. Midtals Friskole ligger tæt på stranden og lige ved siden af skoven, så de har muligheden for at være i naturen, og de bruger den skam også.

Interview

Jeg har spurgt en, som går på Midtals Friskole og også har gået på folkeskole, og hørt hende ad, hvad hun synes om forskellene på friskoler og folkeskoler.

Jeg spurgte Luna Rosedahl Nielsen fra 6. klasse:

Hvilken skole synes du er bedst af skolerne du har gået på? Luna svarede hurtigt ”friskolen fordi der er mere styr på skolen og timerne”.

Er der forskel på lærerne på folkeskolen og friskolen? 
Luna svarede ”på friskolen er lærerne sødere og tager sig mere af ens behov”.

Er der forskel på undervisning på folkeskoler og friskoler? 
Luna tænkte sig lidt om - men så svarede hun, at hun ikke føler sig lige så presset.

Hvordan er miljøet på skolerne du har gået på? 
Luna svarede: ”På den folkeskole, jeg gik på, skal man være ude, men på friskoler må man selv bestemme - undtagen i første frivarter, hvor lærerne mener, at vi skal have noget frisk luft.

Blev du overrasket over friskolen? 
Hun svarede hurtigt: ”Ja, jeg troede, at den var større, men jeg kan egentligt bedre lide små skoler, så det er helt fint, og den er tættere som en skole og mere hyggelig”.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skal børn have smæk over fingerne?

Midtals Friskole har jo ikke altid været en friskole; det var engang skole med meget anderledes principper, undervisningsmetoder og tilgang til eleverne, end den har nu. Den skole hed Helved Skole.

Af Jeanette Lumby Nielsen

Helved Skole i 40’erne

 Helved Skole var i 1940’erne en skole, hvor der kun var 5 klasser. Der var de små som var første og anden årgang, og de store som var tredje, fjerde og femte årgang. Der var kun ét klasseværelse hvor de store gik i skole om formiddagen og de små om eftermiddagen. Efter 5. årgang blev de børn, der havde gået i Helved Skole, sendt videre til Fynshav Skole.

Jeg har interviewet Cristine Renner som har gået på Helved Skole. Hun fortæller, at der i 1942-1947 var en lærer, som hed lærer Andersen.  Der var omkring 20 elever på hele skolen. Der kunne være alt lige fra 1-10 personer i en klasse. Cristine siger, at børnene skulle stå op, indtil læreren kom ind i klasseværelset og sagde at de måtte sætte sig ned. I 1. og 2. klasse blev man undervist på tavlen, og i 3., 4. og 5. klasse fik man hæfter. Der var ikke så meget man skulle lære udenad, kun salmevers og den slags, men ellers ikke så meget.

Cristine fortæller:

”Altså, hvis drengene mobbede pigerne eller der var et eller andet, så kunne man få et rap over fingrene med spanskrøret.  Ikke at der aldrig nogensinde blev slået rigtigt, men det var bare ikke noget lærer Andersen gjorde så meget”.

Der var ikke så mange festlige traditioner på Helved Skole, kun én husker Cristine:

”Der blev hvert år afholdt juletræsfest på Frydendal Kro, og det var noget vi børn så hen til. Vi havde øvet på sange og små juledilletantstykker (teaterstykker). Fru Andersen øvede med os i privaten ved klaveret, og vi var alle med på en eller anden måde”.
Der var ingen kreative timer som at male, tegne, spille musik eller bare bruge sin fantasi.

Det hele var bare fagligt.

De fag man havde, var læsning, skrivning, regning og religion.  

Der var meget afstand mellem elever og lærere. Dengang var man dis med sin lærer, så man sagde ”De” og ”Lærer Andersen”.  Cristine siger:

Vi havde meget respekt for vores lærer så vi lavede ikke som sådan så meget ballade, og vi spurgte aldrig vores lærer om noget, hvis det ikke var vigtigt”.                                                          

Selvfølgelig gik lærerne op i elevernes problemer og hjalp dem hvis de for eksempel var ordblinde eller noget, men der var ingen forældremøder eller skole-hjemsamtaler, hvor man kunne snakke om, hvordan eleverne havde det og klarede sig i skolen.

Midtals Friskole nu


Midtals Friskole er en skole, hvor den værste form for afstraffelse du kan komme ud for, er at skulle gå uden for døren eller skulle løbe 3 gange rundt om huset (skolebygningen). Reglerne er ikke totalt strenge og kan nogle gange godt bøjes, hvis man spørger en lærer først.  Men på Midtals Friskole er der heller ikke så mange regler, fordi man tror på børnenes ansvarlighed.

Undervisningen er forskelig fra time til time selvfølgelig. Nogle gange sidder man og læser noget for at få noget at noget vide, andre gange underviser læreren på tavlen eller fortæller noget om noget, nogle gange skal man bagefter måske løse nogle opgaver, og i nogle timer leger man sig til sin viden. Lige meget hvilken form for undervisningsmetode der lige bliver brugt, er elevens personlige mening meget vigtig på Midtals Friskole, og lærerne tager hensyn til hver enkelt elevs følelser, problemer og behov.  De ved godt, at nogle kan tåle mere end andre på specielle punkter. Midtals Friskole er en meget åben skole, hvor lærerne og eleverne kender hinanden på kryds og tværs. Præcis derfor kan lærer og elev blive meget tætte og gode til at sammenarbejde.

På Midtals Friskole er der flere forældremøder om året, og hvert andet år er der hjemmebesøg hvor lærerne og forældrene og barnet kan snakke om, hvordan barnet klarer sig i skolen, hvordan barnet har det hjemme og hvordan barnet har det i klassen.

De 7 bud                                                                                                                                                                 

Da Midtals Friskole blev grundlagt ville folk gerne have nogle bestemte retningslinjer for friskolen, derfor blev der lavet 7 krav – eller regler – for, hvordan og hvad Midtals Friskole skulle være. Her er de 7 bud:

1: En skole, der er lille og overskuelig.

2: En skole, der ikke har nogen bestemt politisk holdning eller religion – men er åben for alle.

3: En skole, hvor der er et personligt kendskab mellem lærer, forældre og elever.

4: En skole, der forudsætter et aktivt samarbejde mellem skole og hjem.

5: En skole, der tilpasser sig børnenes behov, så de derved bevare lysten til at opleve og lære.

6: En skole, der bygger på gensidig ansvarlighed, tryghed og hensyntagen.

7: En skole, der arbejder ude i samfundet, ude i naturen såvel som inde i skolen – en skole hvor skoledagen ikke nødvendigvis er delt op i timer og fag.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Morgensamling!

Af Nanna Willemar Svanøe

Morgensang: Hver morgen begynder vi skoledagen med fælles morgensang.
Hver morgen begynder vi skoledagen med fælles morgensang.                                                               Hver dag deltager der enden forældre og bedsteforældre fra forskellige elever.
                                 
Vi synger to sange og informerer om særlige begivenheder.
Eleverne kan vise de ting de har sået i haven eller har fundet i fx skoven. Når en klasse er færdig med et musiknummer, bliver det gerne spillet til morgensamling.
Om foråret så hænger vi en kalender op hvor vi hænger forårstegn på når de kommer med eller bliver sagt op til morgensamling.
Når man har lavet noget i valgfag eller p-fag bliver det lagt op til morgensamling og bliver så vist næste dag.
Der var engang en der havde fundet en mælkebøtterod på 47,5 cm.
Også var der også engang en der havde sået en tomat der vejede 575 kg den var stor.
Der var også en tidsel der var 123 cm.
 Der var engang en der havde sået en gulerod som blev 27 cm lang!!
Der var engang en squash der vejede 4,517 kg
Her kommer den bedste var en brændnælde der var 320 cm! Wow
Det er det der nogle gange er nogle der tager med.
Når de små er ude og gå en tur i skoven så for vi en lille smagsprøve på deres tur. Det er meget hyggeligt at se hvad de har lavet.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

EMNEUGER.
AF EMIL VEDE BOYSEN

Hvert år på Midtals Friskole er der noget, der hedder emneuge. Til emneuge laver hele skolen noget sammen. Sidste gang der var emneuge, var emnet vikinger. Til vikingeemneugen klædte eleverne sig ud som vikinger i en hel uge. Til emneugen var der forskellige poster, som lærerne havde lavet, hvor man for eksempel skulle smede eller lave mad. Nogle gange er det hele skolen, der laver noget sammen; som et stort fælles emne eller bare klassevis, hvor en klasse har et emne og hvor en anden klasse har et andet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Totalt tryghedsskabende traditioner

HELVED: Her på Midtals Friskole er der mange sjove og skøre begivenheder og traditioner.

AF EMIL VEDE BOYSEN

Her på Midtals Friskole er der mange traditioner. Til jul er der en julerelateret lille historie om morgenen til morgensang.
Til påske er der noget der hedder ”påskeløb”. Til påskeløbet løber eleverne rundt nede i Nørreskoven, hvor storegruppen har lavet forskellige poster, og eleverne skal lave alt muligt sjovt. Efter påskeløb triller vi med påskehare, som er sten med hul i og nogle små papirører.
Til sidste skoledag går alle elever ud på sportspladsen, hvor de elever, som skal gå ud af skolen, kaster med karameller og vandballoner.
Hvert andet år holder skolen græskarfest, hvor skolens elever og forældre skærer ansigter ud i græskar og går ”jorden rundt”, som er en tur rundt i skoven. Når man kommer tilbage fra gå turen går man ind i gymnastiksalen og får noget suppe.
Og vi har mange, mange flere traditioner…

VOXPOP. Vi har interviewet 3 danske skoleelever om deres yndlings traditioner.

Jeppe William Pedersen 6. klasse.

En skoleelev på 12 år. Da han blev spurgt om, hvilken tradition han bedst kunne lide, kom ”Fortuna” ud af ham med det samme. Da han blev spurgt, hvorfor, sagde han med det samme - uden at tænke over det - ”man skal lave boder og tjene penge selv. Det er sjovt”

Maja Bøgner Hasberg 6. klasse.

En skole elev på 12 år. Da hun blev spurgt hvilken tradition hun best kunne lide tænkte hun lidt og efter noget tid sagde hun ”lucia” da hun blev spurgt, hvorfor, sagde hun grinende ”det er kun for piger.” Da hun bagefter blev spurgt, hvilke traditioner hun mindst kunne lide, tænkte hun og sagde ”der er ikke nogen, som jeg ikke kan lide.”

Christoffer Bay Reinke 2. klasse.

En skoleelev på 8 år. Da han blev spurgt, hvilken tradition han bedst kunne lide, tænkte han sig om, og til sidst sagde han ”motionsløb/motionsdag”. Da han blev spurgt, hvorfor, svarede han efter lidt tid: ”man skal dyrke motion, og det er sjovt - og så er det også rigtig hyggeligt.” Da han så blev spurgt, hvilke traditioner han mindst kunne lide, kiggede han rundt og sagde ”der er ikke nogen, som jeg ikke kan lide.”

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Pas på Nollerrøven

Måske har du lagt mærke til den – det røde væsen med hænder og ben, mund og øjne - som hænger nærmest under taget, hvis du en morgen kigger til højre for dig, inden du træder ind af døren til forhallen, hvor vi har morgensang. Det er Nollerrøven.

Af Ellen Kjær Nielsen

De gale børn

Pludseligt. Det skete ret pludseligt, og man anede ikke hvad der foregik. Det hele startede på en lille skole i den lille tyske by Wulkenzin, hvor et par elever begyndte at opføre sig yderst usædvanligt. De begyndte at te sig som vilde hunde, gorillaer eller discodansere; hoppede og dansede, svingede sig i gardinerne, rullede i mudderpøler og kunne slet ikke sidde stille i timerne. Lærerinden Fru Meyer måtte flere gange hive sine elever til time, for de sad måske smurt ind i mudder eller hang i en lampe. Man kunne tro, at de bare havde ”krudt i røven”, men de blev ved. De stoppede aldrig. Det var begyndt så pludseligt, og der måtte gøres noget ved det. Dette resulterede i, at Fru Meyer tog et par af sine elever med ind til den større by Neubrandenburg, der lå – og stadig ligger – omkring 8 km fra Wulkenzin. I Neubrandenburg havde de en Professor Doktor Doktor Professor Arnold; den meget, meget kloge tyske Professor. I hans laboratorium skulle han altså undersøge børnene og prøve at finde ud af, hvad der var galt med de her børn. Men dette var ikke nogen nem opgave.

Faktisk bredte denne mærkelige slags sygdom og vildskab sig, for den var meget smitsom. Først blev nogle af de voksne i landet også helt vilde; på arbejdet kunne de finde på at lege ”jorden er giftig,” og hjemme kunne de finde på at bruge al deres tid på at klatre i træer som aber og spise bananer.
Efterhånden kunne man heller ikke undgå at støde ind i nogen ”gale” mennesker i Danmark, for sygdommen smittede rundt om i verden. Sladderen gik fra dør til dør, falske som sande rygter. Fru Andersen fortalte alle på gaden om, hvordan hun var vågnet op til et tomt køleskab, og Frk. Jensens gardiner var blevet revet i stykker, mens Hr. Ludvigsens bil var forsvundet i løbet af natten og af nogle børn blevet kørt ned i en sø.

Professor Doktor Doktor Professor Arnold opklarer sagen

Den tyske Professor var ved at opgive. Han havde skrevet mange bestseller bøger om at omgås disse gale mennesker hver dag i laboratoriet, og om hvordan han tit havde troet, at han var ved at finde ud af, hvad der var galt, men alligevel var forkert på den. Han havde tjent mange penge, og der var jo ikke meget andet, han kunne gøre nu. Så en dag da han var tæt på opgivelsens dag, var der nogle af de her helt vilde børn som kom til at tage fat i Professorens briller og hermed smadre dem. Så han var jo – sjovt nok – nødt til at skaffe sig nogle nye briller, for uden brillerne syntes alle menneskerne omkring ham helt blå i huden, og det kunne jo ikke rigtigt gå, at hans syn blev ved med at snyde ham sådan.
Men alle mennesker var trætte af galskaben, og især Professor Doktor Doktor Professor Arnolds optiker, for han havde været oppe hele natten for at holde øje med, at hans gale kone ikke ville prøve at løbe gennem vinduet (for hende syntes vinduet jo helt usynligt). Så da optikeren skulle slibe de nye briller til professoren, kom han altså til at slibe dem lidt forkert af ren og skær træthed.
Professor Doktor Doktor Professor Arnold blev glad for at få nogle nye briller, og da han tog dem på, kunne han pludselig se noget, han ikke havde lagt mærke til før: et pandekagetyndt væsen som sad fast på alle de gales bagdele med arme og ben, og camouflerede sig til stoffet på bukserne. Og rigtigt nok, Nollerrøven sad bare dér på deres bagdele og irriterede og kildede og kradsede og virkede helt usynlig for alle. Det havde startet med en enkelt Nollerrøv, men hvis en person stod tæt med en anden person, kunne Nollerrøven altså formere sig ved at lave en tro kopi af sig selv, og så ville kopien hoppe over på en anden persons bagdel – og så videre.
Men da Professoren straks udbrød ”Ach so! Ein Nollerarch!”, blev Nollerrøvene på de mennesker omkring ham simpelthen så flove, fordi han havde opdaget dem. Så de hoppede straks af og flygtede og klatrede op i et træ, eller et andet højt sted og sad dér og var røde og svulmede op og blev tykke.
Så bliver man ved med at sige noget til Nollerrøven her på skolen, vil den blive ved med at være rød og opsvulmet og tyk og flov, så den altså bare bliver siddende dér og ikke hopper bag på nogens bagdele. Men den er jo ikke den eneste i verden, og – måske – engang i mellem møder du en helt ustyrlig person, som nok har en Nollerrøv på sig.  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lege og legepladsens forandringer

Midtals Friskoles frikvarterslege og selve legepladsen har forandret sig meget  gennem årene.

Af Jeanette Lumby Nielsen

Midtals Friskoles legeplads før i tiden

Før i tiden var der en legeborg på Midtals Friskole. Den var lavet af træbrædder, som sømmede dem sammen, og umiddelbart så den rimelig hjemmelavet ud. Den var midt i den store sandkasse           bag  ved værkstedet.
Der var også legehuse som man kunne lege i.
Der var en sandkasse der hvor Gimle nu ligger, som børnene kunne grave i - og bygge, hvad de ellers havde lyst til at bygge.
Der var en bålplads og ikke så langt fra bålpladsen kunne man spille stangtennis, for der stod en stangtennis-stang.                                                                                                                                                                                                                                                    

Midtals Friskoles legeplads nu

Der er stadig legehuse, og man kan faktisk skrive sit navn på et papir, som hænger på lærerværelset, og så har man bestilt et legehus, som man så på en måde lejer og kan bestemme over i en uge.
Der er også flere gyngestativer og en girafgynge.
Der er 3 koldbøttestænger på en række på sportspladsen, og der er 2 sandkasser.
Så har vi jo en sportsplads med to mål i hver sin ende af sportspladsen, så man kan spille fodbold.

Lege

De lege man leger, går jeg ud fra er de samme som før i tiden, jeg er ikke sikker, men det, som er      populært at lege nu, er bl.a.         fodbold, vinkegemme: ligesom gemmeleg, men hvis man er      fundet, og nogle af dem som ikke er fundet vinker til dig, må du      gemme dig igen, så er der ”spark til dåse”: en slags gemmeleg, men når personen    finder én, skal den sparke til dåsen, sige personens navn og sige ”i dåse”. Dem, der har gemt sig, skal så prøve at   komme tæt nok på dåsen, så de kan sparke til dåsen og råbe ”alle fri”. Rundbold er populært og vi leger også andre lege, men det er nok disse   fælleslege, vi leger mest.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Grundtvig og Kold

Midtals Friskole er en Grundtvig-Koldsk skole. Grundtvig og Kold er er to historiske personer, som har klare holdninger om nogle værdier her livet.

Af Stine Harmsen Jensen

Grundtvig og Kold

Grundtvig og Kold var to vidt forskellige  personer. Grundtvig var tænkeren, som sad og  skrev om skolen for livet, mens  Kold var  ham der stod bag pædagogikken.

 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

Vi kender nok  alle sammen nogle af  Grundtvigs salmer, både fra salmebogen i kirken, men også  i skolens  røde sangbog.  Grundtvig var tænkeren. Han sad på sit studieværelse og skrev om skolen for livet. Grundtvig mente, at religion hørte til i kirken og ikke til skolen. Han er kendt for sætningen: ”Menneske først, kristen så”.

 Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal er, at undervisning aldrig må stille sig i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed.

Udtrykket ”det levende ord” stammer fra Grundtvig. Grundtvig mener, at den fortælling vi giver hinanden, gør os mere kloge og bevidste om livet og vores fælles historie - fortællingen om livets værdier.       

Christen Mikkelsen Kold

Christen Mikkelsen Kold havde svært ved at blive ansat  i almueskolen, da han ikke ville lære børnene biskop Balles lærebog udenad. I 1851 oprettede Kold Ryslinge Højskole, og et år senere  en friskole på Nordfyn. Kolds pædagogik anvendes stadig på højskoler, efterskoler og ungdomsskoler.

Nogle citater af Kold:

”Man river jo ikke en plante op for at se, om den gror. Man beder jo ikke et barn om at kaste maden op igen for at se, om det har taget næring af det.”

Kold snakker her om eksamen.

Et andet citat:

”Et barn er ikke en flaske, der skal fyldes, men et bål, der skal tændes.”

Han mener, at barnet har selv noget i sig, og det skal man bygge på i børneskolen.

Hvorfor Grundtvig-koldsk friskole?

I 1981 blev Midtals Friskole en Grundtvig-Koldsk skole, da Hanne Skriver blev leder af Midtals Friskole. Der er mange ting, som gør Midtals Friskole ”Grundtvig-Koldsk.” Der er fællesskabet, friheden, friheden til at være den, man er, fortælling og meget mere.

Vores friskole bygger på de tanker, Grundtvig og Kold udtænkte for cirka 150 år siden. Og det gjorde de i modstrid til, hvad der var før. Nuværende skoleleder på Midtals Friskole, Peter Hecquet, fortæller:

”Da der kom demokrati i Danmark, var der mange, der selv ville bestemme, hvilken kirke de ville tilhøre. De kunne lave  deres egen brugsforening, og de kunne lave deres egne mejerier, hvor de selv fik lov at bestemme mere. Så begyndte man også at lave sine egne skoler, og  hele det der med de små  skoler, havde Grundtvig og Kold en meget stor indflydelse på, og det handler jo noget om frihed og noget om fællesskab, så den enkelte kunne  have lov til at være fri og udvikle sig, som man er. Men man er også med i et fællesskab. Man kan ikke være fri, uden at være i et fællesskab, men man kan heller ikke være aktiv deltagende i et fællesskab, uden at kunne føle sig fri ”.

Peter Hecquet mener, at hele den måde vi er sammen her på skolen, er Grundtvig-Koldsk:

 ”Der er mange der kommer her og siger, vi er  anderledes, og det er nok meget forholdet mellem lærer og elev, som er anderledes  end så mange andre steder”.

Han mener, at børn og voksne er ligeværdige  Men man kan også  sige at vi værner om fællesskabet her, f.eks. til morgensang, at vi tager på en fælles lejrtur, at vi holder  nogle fester, hvor hele skolen er inviteret og at vi laver noget alle  sammen.

Peter Hecquet udtaler:

”Det hedder godt nok at vi >>skal stå mål med<<, altså vi skal sørge for at i lære det, de lærer i folkeskolen, men vi må gøre det på vores egen måde. For eksempel er vores emnefredage specielt for den her skole. Grundtvig og Kold har haft  meget stor indflydelse i Danmark, og jeg tror da også, at der er rigtig mange folkeskoler, der har lidt de samme grundidéer. Jeg mener, at alle skoler her i Danmark er  lidt Grundtvig-Koldske - medmindre de går efter, at være socialistiske eller specielt religiøse. Det, der kan være specielt ved os, er den måde, vi vælger at være Grundtvig-Koldsk på. Vi holder meget fast i fællesskabet.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Over hele landet fejrer skoler, at det er 200 år siden, at alle børn fik ret og pligt til at gå i skole. Der er emneuger/temauger om skolen. Det har vi også her på Midtals Friskole.

Af Jeppe Kjærgaard og Nanna Willemar Svanøe

Mikroklassen i skoven. Foto: Tobias Nielsen

Mikro

Vi har fulgt Mikro på deres tur i skoven, hvor de snittede snobrødspinde og lagde en overraskelse til dem, der skal ud og løbe 2 km-ruten til motionsløbet på fredag, så hold godt øje med stenene(!) På vej ud til shelteren sang de sange, mens de trak den lille vogn med deres tasker i.

Lillegruppen

Lillegruppen har i denne uge om ”skolen i gamle dage”, hvor de skal lære om hvordan, det var at gå i skole dengang. De skal bl.a. lære et salmevers udenad, gentage hvad læreren siger og lære remser udenad. De skal også lære at skrive på en gammeldags lille tavle med en griffel.

Midtimellem

Midtimellem har om ”fremtidens skole”, hvor de skal konstruere deres egen skole i Lego, skrald eller med en blyant (tegning).
Da jeg kiggede ind, var nogle af drengene i gang med at tegne deres idé til fremtidens skole. Joakim byggede sportspladsen i fremtiden, hvor en rampe svæver oppe i luften, og ovenpå græsset svæver der et skateboard. Der er også en kæmpe trampolin. Bertram er ved at tegne sin udgave af fremtidens skole. Han tegner en skole, hvor man kan flyve med jetpack i virkeligheden, og hvor man kan spille et spil, hvor man skal undgå at blive ramt af nogle kugler, der er giftige.

Storemellem

Storemellem har i denne uge om ”Midtals Friskoles traditioner”.  De laver for eksempel en beskrivelse om, hvad der foregår til morgensang.  De laver også en kigkasse, så man kan se, hvad der sker på Midtals Friskole. De synes, at det er meget sjovt at lave noget helt andet end matematik. Katrine fortæller, at de bruger piberensere og andre ting til figurerne nede i kassen.

Storegruppen

Storegruppen laver i denne uge en avis om vores skole.
Onsdag morgen er der deadline, hvor alle artiklerne skal være færdige. Tegnerne er i gang med at gøre de sidste tegneserier færdige. Layouterne laver de sidste sider.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

35 år i Helved

Midtals Friskole startede op i 1979 uden skolebygning. Først et par år senere blev den gamle landsbyskole købt til friskolen.

Af Victor Bollmann

I år fylder friskolen 35 år. Man startede med 21 elever og nu er vi 94, og et par bygninger rigere.
Det startede med at nogle forældre til børn på Fryndesholmskolen savnede morgensang og kontakten mellem skole og hjem. Det blev det første skridt mod en friskole på Als. I foråret og sommeren blev der holdt møder og generalforsamling, men folk var skeptiske, og Karen Magrethe (første bestyrelsesformand) udtaler:

 ”Man skulle virkelig tro på det, når man ikke engang vidste hvor skolen skulle ligge.”

Det endte dog med at man i sidste sekund fik lov til at bygge en skolebygning hos Jørgen Bonde og Hanne Risgård på Erbæk, og fik besluttet grundlaget for en ny friskole. Der blev ansat en skolelede, Jens Erik, og man var klar til skolestart. Dog var bygningen ikke helt færdig, så de første 3-4 uger foregik undervisningen på Danebod Højskole i Fynshav. Da undervisningen begyndte på Erbæk, havde man dog stadig gymnastik på Danebod.
Så en dag i foråret i 1980 kom den gamle skole i Helved til salg. Den kostede 800.000 tusind kroner, og friskolen ejede ikke en krone, men med hjælp fra Friskoleforeningen og forældrene købte Friskoleforeningen skolen, og man lejede den af foreningen. Det startede med at de største elever var i den gamle skole. Der var et klasselokale, og loftet var bart. De små var stadigvæk på Erbæk. Skolen havde været brugt til privat brug efter den blev lukket midt i tresserne. Derefter blev der bygget hårdt, og blandt forældrene var der nogle håndværkere, så det næste skoleår foregik undervisningen i den gamle skole i Helved med 41 børn og 5 lærere. I det andet skoleår blev der en større uenighed. Bestyrelsen ønskede en stille og rolig fremgang, mens skolelederen Jens Erik mente der skulle fart på og ville udvide til 90 elever. Det endte med at  det blev vedtaget at Jens Erik skulle forlade Midtals Friskole.

”Det var en hård tid, hvor bølgerne gik højt,”
udtaler Karen Magrethe.

Der var dog heller ikke kun Jens Erik der tog afsked, nogle af lærene og mange elever fulgte med. Hanne Skriver ansøgte om skolelederjobbet og fik det. Hun havde nogle klare synspunkter om en lille prøve- og eksamensfri skole. Man købte nu Helved gl. Skole af friskoleforeningen med overtagelse pr. 1. februar 1981. 2 lærere skulle ansættes, og påsken gik med at snakke med ansøgere. Anne-Grethe Andersen og Jens Clausen blev ansat.

”Det nye skoleår var fantastisk, med 25 elever og 3 lærere. Det var en helt ny skole der startede det skoleår.”
Karen Magrethe Thomsen

Derefter er skolen blevet større og lige nu er der 9 lærere og 94 elever.

Femte generation på skolen i Helved

Bertram og Mille som går 4. og 1. klasse er 5. generation på skolen i Helved. Jeg har interweivet Jørgen Bonde, der er Milles og Bertrams bedstefar. Jørgen fortæller at hans farmor startede på Helved Landsbyskole for 110 år siden i 1904, hvor skolen var en tysk skole. Det betød blandt andet man skulle tale tysk i skolen, men familien holdt fast i det danske, og i frikvaterne talte børnene nogle gange dansk når lærerne ikke hørte det.

Jørgens far startede på landsbyskolen i Helved lige før 2. Verdenskrig i 1939. På det tidspunkt var skolen blevet dansk, så børnene nu kunne tale dansk frit i skolen.

Jørgen begyndte i skolen i 1960, hvor systemet faktisk var det samme som da hans farmor gik i skole. Om formiddagen gik de store børn i skole, det var fra 4. og 5. klasse, og om eftermiddagen gik de små børn i skole (1. til 3. klasse.).  I 6. og 7. klasse skulle Jørgen til Fynshav skole. Jørgen fortæller at de kun havde en lærer og et klasseværelse i Helved. Gymnastik foregik på Danebod Højskole, og på Notmark skole skulle drengene lære sløjd og pigerne hjemmekunskab en gang i ugen.

”Man havde kun en lærer så man skulle kunne lide den lærer. Hvis man blev uvenner med læreren var det ikke sjovt. For der var ikke noget at gøre de næste fem år,” udtaler Jørgen Bonde.

Kun den ”gamle” bygning var der dengang. Klasseværelset var i det vi nu kalder skolestuen. Oppe ovenpå var lærerens privatbolig, så der måtte de ikke komme op. Der var legeplads ud for vinduerne i skolestuen, og dengang var der også en dør man gik ind af. Omme bagved, der hvor der er skolegård i dag og den ”nye” bygning, var lærerens private baghave.

Da Jørgens datter Marie-Louise skulle til at begynde i skole, var Helved Landsbyskole jo lukket. Så istedet for, skulle Marie-louise starte på skolen i Fynshav. Jørgen og hans kone Hanne snakkede med nogle andre forældre om at lave en friskole. En kreativ, fritænkende skole hvor forældre og lærere arbejdede sammen om at opdrage børnene. Jørgen og Hanne byggede en selvstændig bygning til deres gård på Erbæk, og Midtals Friskole var startet. Marie-Louise var derfor med i den første årgang på Midtals Friskole.

I 2009 startede Bertram på Midtals Friskole, lillesøster Mille kom med i 2012 og om et par år starter deres lillebror Albert.  De kan nu gå rundt og tænke på at deres tipoldefar har gået i den samme bygning som de går rundt i nu. Faktisk havde Bertrams tipoldefar præcis samme klasseværelse som Bertram har nu!

                                      Midtals Friskole uden den røde pavillion.

                                                               Landsbyskolen i Helved.

Skolestuen på Landsbyskolen i Helved.

Midtals Friskole som den er i dag.

_________________________________________________________________________________

Lejrskole: den årlige tradition

Hvert år tager Midtals Friskole på lejrskole. Det skifter mellem at være en fælleslejrskole og en klasselejrskole.

”På lejrskolerne bliver vi rystet sammen, lærer en masse og har det sjovt,” 

Skrevet af Jeanette Lumby Nielsen

                                                        

Fælleslejrskole

Sidste år var hele skolen for anden gang på Tonneshøj i nærheden af Haderslev. Sara fra 6. klasse siger:

”Det er sjovt; man får lavet en masse ting, og man hygger sig med dem fra skolen”

Sidste år på fælleslejrskole var de store ude at se domkirken i Haderslev.  

Vi kunne vælge, om vi ville op i kirketårnet, ud på en quiz eller have en rundvisning i kirken. Jeg var på rundvisning.

De havde op til flere orgler, og det største af dem var enormt. De havde også nogle sjove messehageler, som præsterne stadig bruger. 

Bagefter shoppede vi lidt i byen.

                                                             

Lejrpenge

Nogle gange må eleverne tage et bestemt pengebeløb med til køb af souvenirs og andre ting.

For eksempel var der en slikbod på Tonneshøj, hvor vi hver dag på et bestemt tidspunkt kunne snolde.

                                                       

Faste lejrturssteder

Storemellem tager normalt til Århus, og så tager de også altid ud til Den Gamle By, hvor man prøver, hvordan det var at gå i skole i gamle dage.                                                                                              Storegruppen kommer altid til Bornholm, ingen undtagelser der. Faktisk tager eleverne fra Storegruppen selv ud og arbejder for at tjene penge til lidt ekstra på deres lejrskole, for eksempel et besøg i Tivoli i København (hvor man tager hen efter et par dage på Bornholm) og en svævetur over Opalsøen.

Klasselejrskole

Når vi tager på klasselejrtur handler det mest om at ryste klassen sammen, selvfølgelig ser vi også noget. Sandra fra 4. klasse siger:

”Det er sjovt, fordi jeg hygger sammen mine venner”

Der bliver skabt mange venskaber i klassen. Man oplever noget med sin klasse, men først og fremmest er du sammen med din klasse 24/7, og det kan altså havde stor indflydelse på hver enkel persons synspunkt på de andre i klassen. Jeg kan huske engang, hvor min klasse og jeg var på lejrskole, og vi var ude at gå en tur. Dengang føltes det som om, at turen bare aldrig ville stoppe, men når jeg nu tænker tilbage, har det været noget af det mest hyggelige, jeg nogensinde har prøvet på en lejrskole.

På lejrskolen på Tonneshøj tilbage i maj, blev vi sendt ud på et løb

                                                                                        Tonneshøj i spisesalen

_________________________________________________________________________________

Fortuna – et minisamfund

Midtals Friskole summer af liv, glade arbejdere og gode kunder i Fortunaemneugen

Skrevet af Jeanette Lumby Nielsen

Hvad er Fortuna?

Første gang Midtals Friskole lavede et minisamfund, kaldte de det for Fortuna, og pengene hed ”fortuner”. Så nu hedder alle den slags emneuger Fortuna.

Fortuna varer i en uge. I den uge har alle børn en bestemt rolle. Der er cheferne, som er dem, der går i 6., 7. og 8. klasse, resten er arbejdere. I Fortuna kan der være en bank, spisesteder, butikker og nogle gange har der været wellness, dessertsteder og meget mere.    

De fleste synes, at Fortuna er meget sjovt og en god måde at forberede børnene på arbejdslivet udenfor skolen. I Fortuna skal man tjene sine egne penge i den forretning man arbejder i, og så har man så de penge, som man tjener, til at købe mad og ting.

En elev siger:

”Det er fedt at havde Fortuna! Det er en god måde at lære noget på, det er sjovt, hyggeligt og så giver det lidt perspektiv på voksenlivet, fordi vi kun har de penge, vi har, og hvis vi bruger dem alle, så kan vi bare ikke købe mere”

Valg af navn og penge

Når vi har Fortuna, skal der vælges et navn til byen og til pengene. 

Hver elev kan tegne hvordan, de synes, pengene skal se ud, hvad de skal hedde, og hvad de synes, byen skal hedde. De bedste forslag bliver valgt.

Sidste gang vi havde Fortuna, hed byen ”Himmelby”, og pengene hed ”skyer”.